Skip to content

Digitalt design & programmering

Hjemmeside/ Informationskiosk

Jeg hjælper med/ rådgiver om, designer og opsætter din hjemmeside, informationssystem eller messe-kiosk.

Siden 2011 har jeg arbejdet med – og undervist i – cms-systemet WordPress. Jeg tilbyder at strukturere og designe brugervenlige og gennemtænkte løsninger, hvor fokus primært er på, at den besøgende kan navigere rundt! Og, at du/ dine kunder selv kan arbejde videre med WordPress-hjemmesiden.

Jeg tilbyder også at opbygge hjemmesider hvor du – eller en designer – står for det visuelle udtryk og hjemmesidens struktur, og jeg sørger for det “WordPress-tekniske”: At hjemmesiden responsivt fungerer på både lille smartphone og STORskærm.

Læs mere

klitgaard Design – hjemmeside
klitgaard Design – hjemmeside
Hjemmeside for gårdlaug: Købkes Gård
WordPress-hjemmeside: Visuelt Forum Berlin - hjemmeside
WordPress-hjemmeside: kunstforening
Wordpress-hjemmeside – woha
Wordpress-hjemmeside - Visuelt Forum Lissabon
WordPress-hjemmeside: Visuelt Forum Studietur Holland
WordPress-hjemmeside: Udstilling på Stenhus Gymnasium og HF
WordPress-hjemmeside: Lokalradio-station
WordPress-hjemmeside: Stor forening
WordPress-hjemmeside: Webshop
WordPress-hjemmeside: behandler
WordPress-hjemmeside: mindre firma

Digital præsentation: PowerPoint/ Apple Keynote eller interaktiv PDF

Storskærmspræsentationen for 5 eller 1000 mennesker…

Jeg laver PowerPoint-shows og skabeloner til dig/ din kunde eller din virksomhed.
Enten et færdigt show, eller skabelonsider som du selv kan redigere videre i.

Er du designer bruger du muligvis Adobe Indesign i din daglige dont, og så er det let at lave interaktive PDF’er. Kom og få en times sparring og kursus i de interaktive muligheder som Adobe Indesign og Adobe Acrobat tilbyder!

Interaktive computerprogrammer og installationer

Siden det forrige årtusinde har jeg programmeret, struktureret og designet en del interaktive computerprogrammer. Mange af disse kan stadig opleves og bruges på min gamle arbejdsplads Experimentarium i København og andre europæiske science centre.

I de senere år har jeg primært koncentreret mig om overordnet struktur, brugerinterface og design i forhold til digital formidling. Altså UX- og UI-design, som det hedder på nudansk. Jeg designer og illustrerer med respekt for, at en programmerings-nørdet kollega skal overtage og implementere mine visuelle oplæg. Selve programmeringen overlader jeg nu glad og gerne til mine dygtige og kode-nørdede samarbejdspartnere:-)

… Som designer/ AD’er (…med baggrund som kode-nørdet programmør) kender jeg arbejdsgangen fra første mockup til launch af færdigt produkt. Og er omhyggelig med at ping-ponge, designe og teknisk indrette design og illustrationer.

 

UI, UX – brugerinterface, struktur, layout/ grafik: PowerLab/ Vestforbrænding
Se og læs mere

roesnaes-director

SKIBSREGISTRERING: For Naturstyrelsen har jeg programmeret + designet en interaktiv installation, som del af udstillingen i koldkrigsbunkeren på Vågehøj. Dette Adobe Director-program kan stadig opleves i Vågehøj-bunkeren på Røsnæs.

Animationer: Lysreklamer, A-busreklamer og små animerede film

I de manuelle 80’ere var jeg på studie-tjans i Nordisk Films animationsafdeling, og har siden været bidt af at skabe animationer og levende billeder.
Det er efterfølgende blevet til en del produktioner lavet i Adobe After Effects, Adobe Premiere pro, Adobe Director og Adobe Flash.

 

Lysreklamer + busspot i københavnske A-busser.
Udarbejdet i samarbejde med Karen Hedegaard.

Spot til debatudsendelse på TV4 før valg om EU-Retsforbehold.
Udarbejdet i samarbejde med Karen Hedegaard.

5 minutters film om Røsnæs’ historie
Se film

Animerede instruktioner til Experimentariums særudstilling Hjernen.

Back To Top