Skip to content

VISDA, arbejdslegat 2023

OUTPUT er at lave portræt-collager af mere eller mindre kendte danskere.

Mit ’arbejdsdogme’ med collagerne er, at udføre disse på iPad, og dermed få lidt dybere hands on-indsigt i hvordan tegneredskaber på iPad og designprogrammer på computeren spiller sammen.

Tom Kristensen

#1 Tom Christensen

Med udgangspunkt i digtet Landet Atlantis (1921).

”Skøn som en sønderskudt Banegaard er vor Ungdom vor Kraft vores vilde ideer”. 

Herligt og billedskabende ekspressionistisk digt!

Sjov tegneproces på iPad: At udforske streg- og penseltyper, som matcher anno 1921.

… Og så er det eviggyldig at være ung med de vilde ideer:-)

Landet Atlantis – Et symbol

Verden er blevet chaotisk paany

Paany intonéres med heftige Klange.

Bort, Sycophanter! Og bort Parasitter!

Og bort I, som knælende hylder de mange!

Og Kandis Tenoren forstummer. – – –

Hør Agitatorens Sange!

 

Hæs er hans Mæle. Med sprængende rødt

ses læberne flamme bag skægsorte Flige.

Hør, hvor han brøler om Landet Atlantis,

om Ungdom, om Kraft og om aldrig at vige,

at først gennem Landet Atlantis

naar vi Skønhedens Rige.

 

Skøn som en sønderskudt Banegaard er

vor Ungdom, vor Kraft, vore vilde Idéer,

skøn som Revolverens isgrønne Stjerne,

der fødes i Nuet med smældende Véer

paa ruden i Revolutionens

skingrende Glasklangs-Caféer.

Rødt er Kupéernes flunsede Plyds,

som vajer i Vimpler paa Vildskabens Farter.

Postbudes Frakker er gode som Faner.

Lakajers Kavajer er tunge Standarter,

der aabner sig blodigt i Vinden.

Held vore Fane-Bastarder!

 

Kampen skal vindes med rustent Gevær,

Gardinstænger, Daggerter, Brosten i Blokke.

Sejren skal fejres med grelle Fanfarer

paa Blikgrammofoner og Mælkemands Klokke,

og Messingtrompeter skal høres

suppende kalde og lokke.

 

Landet Atlantis, vi længes imod,

har blanke Geværpyramider paa Gaden.

Baalene blafrer for Gydens Soldater,

som hungrige læner sig op mod facaden

og af Hermetik-Daaser hugger

slugvorne til sig af Maden.

Gaderne gaber, og Blæst hujer hvast

og danner sig Nøglehuls-Fløjter og hviner

dødningeagtigt de Benpibe-Valse,

der danses ved Fester i Huses Ruiner,

mens Vinduers smadrede Ruder

kranie-ironiske griner.

 

Baalene kaster uroligt et Skær

af Brand og af Blod imod Huse og Skure.

Blikdaaser blinker med Laagene krænget,

Avisstumper klæbes af Blæsten mod Mure.

En Kniv bliver hvæsset mod Sporvogns-

Skinnernes staalblanke Fure.

 

Saadan er Længselens Land, Atlantis,

hvor alle harmoniske Fordomme svigter.

Farverne sprænges, og Formerne sprænges,

og Skønheden skabes af grelle Konflikter.

I Chaos jeg løfter min Bøsse

mod Skønhedens Stjerne og sigter.

Kirsten Hüttemeyer

#2 Kirsten Hüttemeier

Hüttemeier er Danmarks første TV-kok: I 1952 introducerer hun sig på Statsradiofoniens program ’TV-køkkenet’.

Udklip fra ugeblad 1950’erne. Grænsen mellem annonce og redaktionelt stof er flydende. Hüttemeier beskyldes jævnligt for, at promovere navngivne produkter i sine opskrifter. Product placement – som det hedder på moderne dansk.

Forinden sin fjernsynsdebut er Kirsten Hüttemeier landskendt for serien af Tørsleffs kogebøger.
Serien starter i 1939 med bestselleren Den grønne syltebog, og bliver videreudviklet under 2. verdenskrig med fokus på, hvordan husmoderen – trods rationeringmærker og vareknaphed – kan servere god, varieret og nærende kost til familien.

Op gennem 60’erne og 70’erne er Kirsten Hüttemeier ikke bleg for lancere ugebladopskrifter og opfordre til brug af halvfabrikata: Jaka-bov, cocktailpølser, flåede tomater og ærter på dåse. Agurkesalat og rødbeder på glas, frysetørrede pulversupper etc.
Populært blandt kvinder, som nu (foruden en 40 timers arbejdsuge), stadig står for mange af tidens traditionelle huslige gøremål – herunder madlavning. 

Hüttemeier er absolut ikke kendt for, at være hverken rødstrømpe eller feminist. Dette til trods er hun med til, at revolutionere det danske køkken…
Nogle rynkede på næsen: Skal det nu være moderne at købe flåede tomater på DÅSE! Men hvem – i  2020’erne – tænker på det, når vi står i supermarkedet og skal vælge mellem øko-hakkede eller flåede tomater med eller uden hvidløg?

Hüttemeiers berømte ’skåneærmer’ er faktisk ikke et issue i 50’erne. Disse blev først landskendte i 1995, hvor Kirsten Hüttemeier, som 80-årig,  bliver ’kult-kok’ på TV2.

Collagen er sammensat af et freeware foto af et fjernsynsapparat. Øvrige elementer er iPad-håndtegnede – i tidens stil.

Niels Bohr og Nobelprisen

#3 Niels Bohr

Niels Bohr bliver i 1922 tildelt Nobelprisen i fysik for hans banebrydende arbejde inden for atomfysik og udviklingen af Bohr-modellen. 

Hans bidrag til forståelsen af atomstruktur og kvantemekanik har siden haft en dybtgående indvirkning på videnskaben. 

Bohrs Nobelpris anerkender hans store bidrag til den mikroskopiske verden og hans indflydelse på moderne fysik.

Collagen bygger på et Wikimedia-foto af Bohr og samme steds kommer Nobel-medaljen fra.

Bohr og opdagelsen af Hafnium: Revisionen af Mendelejevs Periodiske System

I 1869 opfinder Dmitrij Mendelejev det periodiske system. Plads nummer 72 tildeles metallet lanthan. Allerede i 1912 opdager den engelske fysiker Henry Moseley, at der er noget galt med Mendelejevs placering af lanthan.

I 1922 præsenterer Niels Bohr verden for sin atommodel. Denne viser, at metalgruppen lanthaniderne skal slutte af med lutetium (nummer 71)! Lanthan er simpelthen fejlplaceret i gruppen af overgangsmetaller. Lanthan skifter herefter placering til nummer 57, og er i dag det første i metalgruppen lanthanider.

I 1923 opdager Dirk Coster og Georg von Hevesy grundstoffet til den tomme plads – nummer 72. Som forskere ved Niels Bohr Instituttet i København finder de overgangsmetallet Hafnium. Det er en stor opdagelse, og de udfylder endelig hullet i Mendelejevs system!

Hafnium er et kemisk grundstof med symbolet Hf og atomnummer 72. Det får sit navn ”hafnium” for at ære opdagelsen af grundstoffet i København, som på latin hedder ”Hafnia”.

#4 Dybbøl Mølle: 2 x propaganda!

Året er 1972. Danmark står foran en folkeafstemning: Indmeldelse i EF eller ej.

Som modsvar på John Mogensens Dansktop-hit ”Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Maler helt a’ helved’ til” kommer Gladsaxes Kommunes den gang socialdemokratiske borgmester Erhard Jakobsen med sit musikalske bidrag: ”Dybbøl Mølle maler, maler stadig RIGTIG nok”.

Selv er jeg for ung til at huske musik-hit-fejden + EF-valget. Men husker Erhard Jakobsen, som politiker og aktiv formand for foreningen Aktive Lyttere og Seere. 

Ikke mindst husker jeg begrebet ’røde lejesvende’, som den dag jo stadig er et farligt fy-ord i mediesammenhænge!

Propaganda til tiden

Det er lang tid før begreber som shitstorms og SOME indtager vores vokabularium! 

I 2023-optik: De to musikalske indslag (for og imod både EF og det danske velfærdssystem) er sprængfyldte af meninger! Og er faktisk også et festfyrværkeri af HUMOR!

John og Erhard er uenige, – ingen tvivl om det! 

I stedet for et svinende verbalt modangreb griber Erhard Jakobsen til, at gå efter John Mogens’ dansktop-hit i den musikalske kontekst. At politiker-Erhard ikke just har de store talenter inden for sang og musikledsagelse af Hammon-orgel  er åbenlyst, men Erhard får også leveret sit budskab!

Jeg ved ikke om DR  (og de slemme røde lejesvende) nogensinde har konfronteret Mogensen og Erhard med hinanden… 

Dobbelt-portrættet er lavet på iPad.
Typografi er udført i Adobe Illustrator.

Back To Top