Skip to content

Citronmarmelade

1 person

Ingredienser

  • 1 kg usprøjtede citroner
  • 2 liter vand (1 1/2 + 1/2 l.)
  • 2 kg sukker
  • Whisky
  • Evt. Gul Melatin

Fremgangsmåde

  1. Citroner vaskes. Kommes i gryde med 1 1/2 liter vand.
    Bringes i kog / skru ned / låg på.
    Koges i ca. 1 1/2 time.
  2. Citroner tages op afkøles. Kogevand gemmes.
  3. Skær citroner over på midten og skrab med en ske alt “fyldet” ud, så kun skallen er tilbage.
  4. Fyldet kommes i gry­de med den sidste halve liter vand.
    Koges 10-15 minutter, så al pektinen trækkes ud.
  5. Skaller skæres i strimler efter behag (smalle eller bredere).
  6. Skallerne kommes i den store gryde med kogevandet.
  7. Tilsæt sukker
  8. Fyldet kommes i en sigte. Gnid så meget igennem sigten som muligt af den pektinholdige masse. Af hensyn til geleringen er det vigtigt at få det hele med.
  9. Kom pek­tinmassen (fyldet) i gryden med frugtskaller og sukker og kog marmeladen ind, til den gelerer. Det tager 15 minutter eller mere.
  10. (1) Hvis marmeladen ikke gelerer, kan man tilsætte lidt Gul Melatin (til gele), idet man følger anvisningen på pakken. Brug ikke fuld dosering, da marmeladen ikke kan mangle meget i at stivne.
  11. Hæld marmeladen på skoldede glas og lad dem køle af under et rent klæde.
  12. Hæld 1 spsk whisky øverst i hvert glas som konser­veringsmiddel.

(1) Geléringsprøve: Kom en teske marmelade på en underkop og sæt den i fryseren i 5 minutter.
Den skulle gerne vise tegn på gelering, d.v.s. den må ikke løbe – men gerne hænge lidt – når tallerkenen vippes.

Variation: Udblød evt. et nip hel safron i 2 spsk kogende vand og lad det trække fem minutter. Tilsæt safran og safranvand til sidst i marmeladeopskriften.
Safransmagen klæder citronerne og giver en smuk nuance til mar­meladen.

Frugt og sylt
Back To Top