Lammekølle
4 personer
Ingredienser
- 1 lammekølle
- 3-4 skiver pancetta (italiensk letrøget bacon)
- 1 bundt salvie
- rosmarin
- timian
- 1 fed hvidløg
- olivenolie
- citronsaft
- kartofler
- 8 rødløg
- 120 g blødt smør
- salt
Fremgangsmåde
LAMMEKØLLE
- Skær ned langs benet fra begge sider på køllen.
Stik 8 huller (ca. 4 cm) jævnt fordelt over hele køllen. - Stød halvdelen af salvien, salt og et fed hvidløg i en morter.
Resten af salvien tilsættes hel.
To-tre spiseskefulde olivenolie og lidt citronsaft tilsættes.
Til sidst tilsættes lidt grofthakket rosmarin. - Skindet smøres med blandingen, og resten af blandingen presses ned i hullerne og ned langs benet.
Dernæst stikkes pancettaen ned i hullerne. - Køllen krydres med salt og lægges på risten i en 250 grader varm ovn.
- Stil en bradepande nedenunder til skyen.
- Stegetid: 13 minutter pr. pund plus 20 minutter.
(Kødet skal være svagt rosa.) Lad køllen hvile bagefter.
STEGTE KARTOFLER
- Kartoflerne koges i ca. 5 minutter, og vandet rystes af.
- Når køllen har stegt i 20 minutter, lægges kartoflerne ned i bradepanden, og der skrues lidt ned for varmen.
Drys lidt rosmarin på kartoflerne. Kartoflerne skal dækkes af sky.
RØDLØG MED KRYDDERSMØR
- Skær lidt af bunden, så løgene kan stå i en bradepande.
Skær et kryds ned til 1 1/2 cm fra bunden. Fjern den yderste skal.
Timian stødes i en morter og tilsættes salt, smør og lidt citronsaft. Det hele blandes godt.
Løget åbnes, og smørret smøres ned i revnerne.
Hæld havsalt i et ildfast fad og stil løgene i det.
Stegetid: ca. 35 minutter ved 220 grader.
Kilde: DR/ Jamie Oliver