Skip to content

Brydebrød

4 personer

Ingredienser

Dej:

  • ½ liter mælk lunkent – al slags mælk kan bruges men også vand og surmælksprodukter
  • 25 gram gær
  • 1 spsk sukker
  • 25 gram smør
  • 800 gram hvedemel 2-300 gram kan erstattes med grovere meltype og også havregryn
  • 1 tsk salt
  • 200 gram ost i tern. Gerne mozzarella, cheddar eller Havarti. Ost kan udelades

Hvidløgssmør med persille:

  • 100 gram smør smeltet
  • 1-2 spsk persille eller oregano finthakket. Frysetørret kan også bruges.
  • 1 tsk groft salt gem lidt til drys til toppen
  • 6-8 fed hvidløg Du kan godt nøjes med mindre

Drys:

  • ½-1 tsk groft salt
  • drys gerne lidt friskhakket persille på ved serveringen

Fremgangsmåde

Dej:

  1. Lun mælken i mikroovnen sammen med smørret
  2. Bland gær og sukker i og rør melet i sammen med saltet, Gem lidt af melet, det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Ælt dejen til den slipper fad og fingre. Brug gerne køkkenmaskine.
  3. Lad dejen hæve et lunt sted ca. 45 minutter – eller ca. til dobbelt størrelse.

Hvidløgssmør med persille:

  1. Smelt smørret i mikroovnen (eller i en gryde)
  2. Tilsæt persille eller oregano. Jeg brugte frysetørret oregano. Tilsæt salt og friskpressede hvidløgsfed

Sådan formes pull apart brødet:

  1. Skær osten i små tern – der skal være en tern pr. bolle. Jeg fik ca. 40 små boller ud af portionen
  2. Jeg brugte min Scanpan sliplet bradepande på ca. 24×34 cm, men du kan også bruge en springform på minimum 28 cm i diameter. En franskbrødsform du’r også. Smør formen med lidt smør.
    Hvidløgsbrød med ost - luksus pull apart
  3. Tril små boller, på størrelse med en golfbold . Pres dem lidt flade og læg en tern ost i midten
  4. Tril bollerne – de skal ca. have størrelse som en valnød
  5. Tril bollerne i det smeltede hvidløgssmør. De er lidt “snaskede” at trille. Stil bollerne tæt i bradepanden/springfomen/franskbrødsformen
  6. Bliver der hvidløgssmør til rest, så fordel det over hvidløgsbollerne til sidst. Drys med lidt groft salt
  7. Stil formen med bollerne i til hævning et lunt sted, ca. 45 minutter eller til dobbelt størrelse. Tildæk formen med et viskestykke.
  8. Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Bag hvidløgsbrødet ca. 20-25 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader almindelig ovn) Brødet er færdigt, når det er sprødt og gyldent på toppen. Hold øje med brødet og tag det ud, før det bliver for mørkt
  9. Lad brødet dampe lidt af før du “bryder” stykker af det. Servér det lunt
  10. Brødet er nu klar til servering. Drys gerne lidt frisk persille/oregano på lige før servering. Perfekt til tapas eller som tilbehør til pastaretter eller suppe
Gær, Hvedemel, Hvidløg, Mælk, Ost, Persille, Salt, Smør, Sukker
Back To Top