Skip to content

Fyldte portobellosvampe med flødeost og bacon

2 personer

Ingredienser

  • 6 portobellosvampe
  • 3 spsk olie
  • 150 g bacontern
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g flødeost (naturel eller hvidløgsost eller urter efter smag)
  • 4 spsk rasp (kan udelades – se her hvordan)
  • salt
  • peber
  • Evt. 1 håndfuld persille eller frisk basilikum til drys

Fremgangsmåde

  1. Skyl/rengør portobellosvampene på ydersiden – undgå så vidt muligt at der kommer vand ind i svampenes “lameller” på bagsiden/i bunden.
    Lad svampene dryppe af på et rent viskestykke eller noget køkkenrulle.
  2. Kom en lidt olie på en pande og steg baconternene deri ved middel varme.
    Bræk stokken af portobellosvampene. Hak stokkene og kom dem på panden. Hak rødløget og kom det på panden sammen med svampe og bacon. Lad det stege indtil løgene er “klare”/møre. Tag panden af varmen og lad det køle lidt af.

Lav flødeost-fyldet

  1. Pres eller riv hvidløget. Rør det sammen med flødeost i en skål. Rør raspen i og krydr med salt og peber.
  2. Pensl de rengjorte portobellosvampe med resten af olien – både på ydersiden og på indersiden. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  3. Rør baconblandingen sammen med flødeosten. Fordel fyldet i svampene – pres det godt ned i hullerne.

Bag de fyldte svampe

  1. Bag de fyldte svampe i ovnen i 25-30 minutter ved 200 grader eller til de er let gyldne på toppen.Drys evt. med friskhakket persille eller basilikum ved servering.
Bacon, Flødeost, Hvidløg, Olie, Persille, Portebello, Rasp, Rødløg
Back To Top