Spinatsalat med bagt blomkål
4 personer
30 min
Ingredienser
Salat
- 3 håndfulde spinat
- 1 dl quinoa (målt inden det koges)
- 1/4 blomkålshoved + 1 god spsk. smør + et godt drys salt
- 2 spsk. fetaost
- 1 håndfuld blåbær
- 1/4 granatæble
Dressing
- 1/3 dl olivenolie
- 2 spsk. citronsaft
- 1/3 tsk. salt (vi brugte maldon flagesalt)
Fremgangsmåde
- Skyl spinaten og kom den i en skål
- Kog quinoa i en gryde (efter anvisning på pakken)
- Skyl blomkål og skær det ud i tynde skiver. Steg dem på en pande i smør og drys med salt til de er gyldne og let sprøde
- Bland dressingen sammen i en skål
- Kom den kogte quinoa ned til spinaten, kom blomkål ved og hæld dressingen over.
- Smuldr med feta og pynt med friske blåbær samt kernerne fra granatæblet
Tilføj evt. lidt avocado. Ellers kunne man smide lidt ristede pinjekerner over salaten.