Skip to content

‘Pulled Pork’ salat med granatæble & hasselnødder

3 personer

Ingredienser

300-350 g. Pulled Pork (se HER)
3-4 spk. hasselnødder
½ grønt spidskål
35 g. feldsalat
50 g. græsk fetaost i blok
½ bt. forårsløg
Kernerne fra ½ mellemstort granatæble

Evt en nem sennepsdressing
3 spk. olivenolie
1 spk. honning
1 spk. dijonsennep
Havsalt og frisk kværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Lun kødet i ovnen
  2. Rist hasselnødderne, til de begynder at afgive duft og skallen at løsne sig, så det nemt kan gnubbes af. Hak dem derefter groft.
  3. Spidskålen skæres i tynde strimler og feldsalaten skylles blot og dryppes godt af.
  4. Fetaosten smuldres let.
  5. Skyl forårsløgene grundigt og snit dem fint. Efter at kødet er blevet lunet, får det lov til at køle let af og imens ordnes granatæblet.
  6. Skær æblet over på den brede led og vend kernesiden nedad i en større skål, hvor du med en ske eller ligenende, banker kernerne ud, til det er hult. Sørg for, at så lidt af det hvide kommer med ud. Hvis det kommer med, sorteres det fra.
  7. Bland salaten let, så den er lidt rustik i det – anret det fx på 2 mellemstore tallerkner, hvis du eksempelvis serverer den til et hovedmåltid. Serveres den som tilbehør, kan du anrette den på et fad.
  8. Du kan toppe salaten af, med lige at røre en vinaigrette sammen af ovenstående ingredienser og dryppe ud over salaten. Kombinationen af sennep og honning passer super godt til det møre og saftige kød og de sprøde og søde granatæblekerner.
Feldsalat, Feta, Forårsløg, Granatæble, Hasselnødder, Pulled pork, Spidskål
Back To Top